Cykling er blevet en populær sport herhjemme, ikke mindst i kraft af de dygtige danske cykelryttere og den mediedækning det naturligt medfører. Men generelt har vi danskere altid været gode til at hoppe på cyklen, ikke kun til motion, men også som simpel transport eller hyggetur.

Som motionsform er cykling faktisk rigtig sundt, for i modsætning til, hvad mon måske skulle tro, er hele kroppen i spil. Der er heller ingen af kroppens led, der overbelastes på samme måde, som man for eksempel ser det i løbesporten. En af de ting, der kan gøre cykling ekstra sjovt er en cykelcomputer, og det ser vi lidt nærmere på i denne miniartikel.

Cykelcomputerens mest basale funktioner

Nogle af de vigtigste funktioner i en cykelcomputer er uden tvivl måling af hastighed og tilbagelagt strækning. Hvilken af de to funktioner, der er vigtigst for den enkelte, afhænger nok til dels af temperament. I nuet er det altid interessant at vide, hvor hurtigt, det egentlig går, men det er også meget tilfredsstillende, at man løbende kan følge med i, hvor langt man får kørt. De fleste cykelcomputere har nemlig både en triptæller, der kan nulstilles i forbindelse med hver enkelt tur, men også en samlet kilometerstand, der summerer op. Cykler man en del, kan det blive til tusindvis af kilometer på et år.

Nyere cykelcomputere i de lidt højere prisklasser er ofte udstyret med en GPS, som både kan finde vej, men som også kan holde øje med hastighed og tilbagelagt strækning helt uden tilknyttede ledninger. Billigere modeller skal have monteret en føler på hjulet, som efterfølgende skal kalibreres efter hjulstørrelsen, og det gør montagen en smule besværlig. Er man ikke lidt praktisk anlagt, kan det være et problem.

Hvis cykelcomputeren skal bruges til mere intensiv træning

Hvis du ikke blot bruger cyklen som transportmiddel, men faktisk træner hårdt, enten som led i et motionsprogram eller fordi du dyrker cykling som decideret sportsgren, kan der være ekstrafunktioner, som er gode at have:

Selv med GPS-modeller kommer man ikke uden om at skulle montere en føler på pedalerne, hvis man vil følge med i kadencen eller antallet af omdrejninger på pedalerne. Det er for de fleste også en lidt unødvendig funktion, men går man lidt op i cykelteknisk optimering, kan en indikation af kadencen være ret interessant. De fleste cykelryttere har nogle foretrukne kadencetal, og regulerer så i stedet gearingen, hvis det går op eller ned, eller hvis der er mod- eller medvind.

Dyrere cykelcomputere kan også være udstyret med pulsmåler, og med tiden lærer du at tolke din krops tilstand ud fra pulsen. Tråddet kan føles let eller hårdt alt efter omstændighederne, men pulsen er en sikker indikation af, hvor hårdt du presser dig selv, og hvor tæt du er på grænsen af, hvad du kan holde til.

Højdemåler kan også være en sjov funktion at have, men i fladt terræn er den selvfølgelig lidt ligegyldig. Cykler du derimod i høje bakker eller ligefrem bjerge, er den tilbagelagte højdeforskel en meget interessant detalje at have med, og det er da også en parameter der for eksempel tales meget om, når Tour de France bevæger sig ind i bjergene.

Gode råd ved valg af cykelcomputer

Cykelcomputere fås i mange størrelser, og de helt små modeller er ofte de billigste. Hvis økonomien tillader det, kan et større display dog være en stor fordel, for så kan du lettere holde øje med visningen og samtidig være opmærksom i trafikken i øvrigt.

Store betjeningsvenlige knapper er også en klar sikkerhedsmæssig fordel. Både display og knapper skal helst fungere intuitivt og let, så du kan holde fokus på vejen – ikke mindst under høj fart.

Hvis du for eksempel bruger cykelcomputeren som led i et tilrettelagt træningsprogram, kan det være en fordel at vælge en model, der kan overføre data til computeren. Så kan du bedre analysere dine resultater, og følge forbedringerne i præstationerne, efterhånden som du bliver dygtigere.