Hvis du motionerer jævnligt, så vil du fra tid til anden opleve, at du får smerter i knæet. Hvis du er oppe i alderen, kommer det helt naturligt, men i værste fald kan det skyldes en knæskade. Det kan være alvorligt — ligegyldigt om smerterne skyldes alderdom eller motion.

En knæskade kræver tålmodighed, før den går væk. Det handler om at lade knæet slappe af, men man må aldrig holde det helt i ro. Det bedste, du kan gøre, hvis du ønsker, at knæet skal komme sig over skaden, er at belaste det en smule. Gerne på smertegrænsen — men ikke over.

Her kommer cykling ind i billedet. Det kan nemlig hjælpe på knæskaden, hvilket du kan læse mere om herunder.

Hvordan hjælper cykling på en knæskade?

Har du fået en knæskade, så kan cykling hjælpe dig. Cykling er nemlig ikke så belastende for knæet, som eksempelvis løb, hvorfor denne motionsform egner sig særdeles godt til genoptræning af knæet. Cykling kan dog også forårsage både ømme knæ og knæskader, hvis man dyrker det meget — præcis som andre motionsformer.

Det kan være meget smertefuldt, hvis man har tilegnet sig en knæskade, og man vil opleve, at funktionsdygtigheden i hele benet vil blive nedsat. Derfor kan det være svært at finde en sportsgren, man kan holde ud. Cykling er perfekt til dette formål, da man på mange måder selv kan styre, hvor hårdt det skal være. Og når knæet skal genoptrænes, skal man hele tiden udsætte det for mere og mere belastning, dog uden at man går over smertegrænsen.

I takt med at muskulaturen omkring knæet bliver styrket, vil man kunne bevæge sig ud i andre aktiviteter, der belaster knæet mere. Der findes dog ikke mange egentlige styrkeøvelser, der direkte kan anvendes, når knæets muskulatur skal styrkes, og dem der er, bør blive instrueret af en fysioterapeut. Som ved al anden sportsskade behandling er det en god idé at kontakte en fysioterapeut eller få akupunktur som supplerende behandling.

Hvordan forebygger man en knæskade, når man cykler?

Langt de fleste knæskader, sker fordi knæene er nedkølede. Derfor anbefales det, at man aldrig cykler med shorts, hvis det er under 18 grader varmt. Begynder du at cykle i shorts for tidligt på året, så kan det i værste tilfælde resultere i en knæskade — også selvom det føles lunt udenfor. Temperaturen nedsættes nemlig, når du cykler. Især når det går ned ad bakke.

De sener og muskler, der er i knæet, er udelukkende dækket af huden, og derfor bliver dette område hurtigere afkølet end andre områder på kroppen.

SIMILAR ARTICLES

0 321