I Danmark er vi enormt stolte over at være en af de nationer, hvor den største procentdel af indbyggere cykler hver dag. Dette gør blandt andet, at vi ikke bruger så meget CO2 på transport, og mange af os får motion hver dag. Derfor skal de cykler, vi cykler rundt på selvfølgelig også være i orden. Det er bestemt ikke meningen, at cyklen skal være et transportmiddel fra fremtiden, da det som sagt skal skåne miljøet og give os motion på samme tid. Men man kan dog godt gøre cyklerne smartere, sjovere og mere sikre at cykle rundt på. Dette kan man ved at købe nogle af de mange lækre gadgets som er til rådighed til vores cykler.

Pedalen som afslører cykeltyven

Det er utroligt træls at få sin cykel stjålet, og indtil for ganske nyligt, har der ikke været så meget at gøre ved det. Hvis tyve virkelig gerne ville have haft fat i din cykel, så har det ikke taget dem lang tid. Man kan heller ikke helt værne sig imod cykeltyve i dag, men med en smart Connected Cycle, bliver den i hvert fald nem at finde igen. Denne pedal vil nemlig kunne fortælle din smartphone, præcist hvor cyklen er blevet cyklet hen. Pedalen er nem at montere men kan kun fjernes af ejerens personlige kode.

Nemt og hurtigt lappeudstyr

Det er altid enormt træls at punktere og typisk nok, sker det altid, når det regner, og man er langt hjemmefra. Og selvom man godt kan lappe sin cykel og har sit klassiske lappegrej, så er det noget af træls proces. Dette har virksomheden Patchnride dog lavet om på. Ifølge virksomheden tager det kun grejet et minut at lappe hullet, efter man selv har lokaliseret det.

Blinklys på hænderne

Cykler har som bekendt ikke blinklys, og det kan være både upraktisk og farligt, når man er ude og cykle i mørket. For selvom man har alle de lovpligtige cykellygter, så kan det være svært for bilisterne at se, hvilken vej cyklisten vil dreje. Men med smarte handsker med lygter i, kan man selv i mørke vise hvilken vej, man skal.

Den robuste mobilholder

Smartphonen er fantastisk at have med, uanset hvad man laver, og det gælder også cykelturen. Google maps er fx en god app, hvis man har behov for en gps. Det er dog både besværligt og farligt at cykle med telefonen i hånden. Derfor er det smart at have en robust mobilholder som ikke selv falder af eller smider mobilen, når man kører i terræn. Find din mobil holder til cyklen her.

SIMILAR ARTICLES

0 405